THE GREAT MIGRATION

Kenya, 19. august – 2. september 2017

 

The Great Migration er en drøm for alle natur- eller dyrefotografer. 

I august-september finder den store kendte dyrevandring sted mellem Serengeti i Tanzania og Masai Mara i Kenya. Flere millioner gnuer og zebraer søger nye landområder. På rejsen starter fotograferingen ved floden Mara, som dyrene skal krydse på sin vandring. Floden er fyldt med krokodiller og andre farer. På den ene side af floden samles gnuerne og zebraerne for at vente på det rette øjeblik til at krydse floden, og så snart nogle af dyrene tør begive sig ud i vandet følger de andre med. Udenfor de store dyreflokke sniger store kattedyr rundt på jagt efter et enkelt bytte. Efter vi har været ved Masai Mara fotograferer vi flamingoer ved Bogoriasøen for derefter at fortsætte til Kenyas fugleparadis, Lake Baringo, for at få nærkontakt med blandt andet afrikansk flodørn. På rejsen besøger vi parkerne Solio, Aberdare, Ol Pejeta og Samburu. Alle parkerne er kendte for deres fantastiske dyreliv med gode muligheder for at se og fotografere ”The Big Five” – løve, leopard, elefant, næsehorn og afrikansk bøffel – men også for deres store fugleliv. Gå ikke glip af muligheden for at følge med Brutus Östling, en af Skandinaviens største naturfotografer, og fotografer ”The Great Migration”, en fantastisk forestilling.

Rejsens højdepunkter:

  • The Great Migration helt tæt på.
  • Bo midt i Masai Mara tæt på floden Mara.
  • Fotografer nærbilleder af afrikansk flodørn og flamingoer.
  • Hele dage i natur- og dyreparker fra solopgang til solnedgang.
  • Oplev bevarelsesparkerne Solio og Ol Pejeta.
  • Nationalparkerne Aberdare og Samburu.
  • Brutus Östling deltager på hele rejsen.

FOTOGRAF BRUTUS ÖSTLING

Brutus Östling er en af Skandinaviens mest populære naturfotografer og en af verdens bedste fuglefotografer. I løbet af årene har Brutus opnået mange priser, blandt andet den prestigefyldte Augustpris for bedste faglitteratur i 2009. Han har udgivet intet mindre end 11 bøger i løbet af 11 år, som har solgt mange oplag og blevet udgivet internationalt blandt andet i USA og Storbritannien.

Tre af hans bøger er blevet valgt til Årets Pandabog af Verdensnaturfonden, WWF, den seneste, ”Bevingat”, så sent som i 2015. Brutus er en populær foredragsholder og har undervist i over 16 lande. www.brutusphoto.se

PARKER SOM BESØGES UNDER REJSEN

MASAI MARA

Masai Mara National Reserve, også kaldet Mara, er Kenyas stolthed inden for safari. Masai Mara ligger i det sydvestlige Kenya på grænsen til Tanzania. Naturområdet, som parken har til formål at beskytte, fortsætter ind i nabolandet, hvor parken ikke længere kaldes Masai Mara, men Serengeti. Ca. en tiendedel af naturområdet ligger på Kenyas side. Dyre- og fuglelivet er i begge parker rigt og meget ens. Masai Mara består hovedsageligt af åbent land med store grønne sletter i et let kuperet terræn. Mod øst ligger bjergene og i vest den smukke Oloololo skrænt.

To permanente floder går gennem landskabet: Marafloden og Talekfloden. Langs Marafloden er en række steder, hvor de vandrende dyreflokke med gnuer og zebraer krydser floden. I august hvert år ankommer store flokke af gnuer og zebraer fra den sydlige del af Serengeti for at græsse et par måneder. Under årets korte regnperiode i det sene efterår begynder flokken at forlade parken for at vende tilbage til Serengeti, hvor gnuerne føder i februar. Disse vandringer omfatter mere end en million dyr. En anden af Masai Maras store attraktioner er dets løver. Parken har en stor population af løver.

I parken har man også gode muligheder for at se geparder, hyæner, sjakaler, giraffer, bavianer, forskellige antiloper, gazeller og andre dyrearter. Flodheste og krokodiller findes i floderne, mens bevoksningen langs floderne tiltrækker vandbukke, elefanter, impalaer og rørbukke.

 

LAKE BARINGO

Lake Baringo, også kendte som Kenyas fugleparadis, er en ferskvandssø, der ligger lidt nord for Lake Bogoria i Great Rift Valley ca. fem timers kørsel fra Nairobi. Området omkring søen er forholdsvis grønt sammenlignet med det tørre og halvørkenagtige natur i området. Vandet er fersk og farvet rødbrunt af den omkringliggende jord. Der er et varieret dyreliv rundt om søen, men den er mest kendt for sit fugleliv. Der er observeret over 400 forskellige fuglearter heriblandt verrauxørn, tornskader, biædere, hejrer og storke. En speciel klippe i søen er særlig kendt for sine goliathejre. I søen er der desuden krokodiller.

SOLIO GAME RESERVE

Solio Game Reserve er et privatejet Wildlife Conservancy, som arbejder med bevarelse af næsehorn. Der findes ikke noget bedre sted i verden, hvor man kan se næsehorn end lige her. Solio Game Reserve har også en vigtig rolle i beskyttelse og af sorte næsehorn i Kenya. Avlen har været så succesfuld, at parken Solio har afgivet næsehorn til parker over hele Afrika. I parken møder vi også løver, geparder, elefanter, bøfler, zebraer, giraffer, oryx antiloper, Thompsons gazeller, impalaer, vandbøfler og vortesvin. Parken byder også på den måske bedste mulighed i Kenya for at se leoparder.

ABERDARE NATIONAL PARK

Aberdare National Park ligger nord for Nairobi. Parken er en del af de vulkanske bjerge Aberdare og Nyandarubergen, som strækker sig igennem landet. Bjergene er primært dækket af bjergskove og heder. Der løber vandløb gennem stejle kløfter, og der findes også mange fine vandfald. Den højeste top hedder Ol Donyo Lesatima og er ca. 4.000 meter høj. Parkens laveste punkt, The Salient, ligger i øst og begynder ved 2.100 meters højde uden for byen Nyeri. I bjergskoven er der et interessant dyreliv, som blandt andet udgøres af elefanter, næsehorn, afrikanske bøfler, forskellige slags antiloper og busksvine samt dyr fra kattefamilien såsom løver, leoparder og servaler. Den sjældne afrikanske guldkat siges at befinde i parken, men ingen observationer er blevet dokumenteret. Skovantilopen bongo er en anden sjælden dyreart, som viser sig omkring logderne i parken. Aber som Sykes Marekat og guereza-aben er ligeledes i parken, samt fugle som kronørnen, store næsehornsfugle, turakoer og solfugle.

OL PEJETA CONSERVANCY

Ol Pejeta Conservancy har et stort udvalg af forskellige dyr. Kombinationen af spændende dyreliv og en storslået udsigt over sletterne i Ol Pejata giver en uforglemmelig safarioplevelse. Ol Pejata er et privat reservat, der strækker sig over 90.000 tønders vildmark og et næsten helt affolket miljø, hvilket er perfekt til safariture. Reservatet er hjem for Kenyas største bestand af spidssnudede næsehorn, mange elefanter, geparder og leoparder. I parken findes også et antal af de mere sjældne nordlige arter som for eksempel, grevy zebraer, Jacksons hartebeest (koantiloper), og østafrikanske oryx. I Ol Pejeta Conservancy findes også verdens tre sidste nordlige hvide næsehorn.

SAMBURU NATIONAL RESERVE

Samburu National Reserve ligger i Northern Frontier District i den nordlige del af det centrale Kenya. Naturen her er tørrere end i parkerne længere syd, hvilket betyder, at der i parken findes dyre- og plantearter, som ikke findes i den sydlige del af landet. Parkerne er omgivet af klippebjerge og er i høg grad dækket af tør vegetation som kombineres med frodig vegetation i områderne langs floden Ewaso Ngir, som skærer igennem parken. Floden, med sine mange krokodiller, er en livline for denne del af Kenya og har resulteret i en rig flora og fauna med mange sjældne dyrearter som næsten kun findes her. Dette inkluderer dyrearter som for eksempel, waller’s gazeller, grevy zebraer og netgiraffer, Også bøfler, vandbukke, elefanter, giraffer og zebraer vandrer fra de omkringliggende savanner til floden. Ud over disse dyrearter findes også de klassiske safaridyr som løver, geparder, forskellige antiloper og bavianer. Parken betragtes som en af de bedste til at se og fotografere leoparder, løver og geparder. For fuglekiggere findes mange forskellige fuglearter og området omkring floden er selvfølgelig det bedste sted til at se de forskellige arter.

PROGRAM

Flyvning til Kenya på egen hånd. Da mange foretrækker at bestille transport på egen hånd, har vi valgt ikke at inkludere flyturen i prisen. Ønsker du det, kan vi selvfølgeligt arrangere dette.

Under turen vil der være forskellige foredrag, og du vil også arbejde med billedbehandling ledet af Brutus. I forbindelse med safarier vil Brutus skifte mellem bilerne for alle skal få adgang til hans ekspertise.

 

Lørdag 19. august, 2017

Opsamling på Windsor Golf & Country Club i Nairobi i løbet af dagen. Her bliver du mødt af Brutus og en guide fra Zoom Fotorejser. Da mange fly ankommer til Nairobi om aftenen vil der kun være en lille sammenkomst i hotellets bar for dem der ønsker. Overnatning på Windsor Golf & Country Club.

Søndag 20. August 2017

Efter morgenmaden starter vi vores rejse mod Masai Mara National Reserve og det store eventyr. I løbet af busturen stopper vi både for at fotografere samt spise frokost. Ved ankomst til Masai Mara tjekker vi ind på Ngenche Safari Camp, hvor vi vil tilbringe de kommende fire nætter. Lejren ligger inde i parken lige hvor floderne Talek og Mara går sammen, hvilket er meget praktisk når vi skal på safari. Efter middagen slapper vi af under stjernerne i den afrikanske vildmark og lytter til alle lydende fra de vilde dyr. (Morgenmad, frokost og aftensmad)

Mandag 21. august – onsdag 23. August 2017

Masai Mara er en af Afrikas mest kendte nationalparker. Terrænet er en blanding af åbne savanner, floder og klynger af akacietræer, og nationalparken dækker et samlet areal på 1510 km2. I løbet af vores dage i Masai Mara har vi fuldt fokus på et af verdens mest storslåede skuer – The Big Migration. Vi følger en af verdens største dyrevandringer, når millioner af gnuer, zebraer og Thomsons gazeller bevæger sig fra Serengeti sletterne i syd til Masai Mara. Du har sikkert set en dokumentar med billeder fra de tusindvis af gnuer, som krydser over floder fyldt med krokodiller. Dette er en af de største naturoplevelser, som man kan se, en fantastisk forestilling og et fotominde for livet. Udover de vandrende arter findes tæt på hundrede forskellige arter af pattedyr i parken, heriblandt store rovdyr som løver og geparder. I parken er der intet mindre end 570 registrerede fuglearter. Dette vil uden tvivl blive en af dine største safarioplevelser. (Morgenmad, frokost og aftensmad)

Torsdag 24. august 2017

I dag fortsætter rejsen ind i den spektakulære Rift Valley, hvor vi holder et fotostop ved Bogoriasøen. Geotermisk aktivitet i form af varme kilder og gejsere på søens vestlige bred gør søen til tiltrækningssted for blandt andet store flokke af flamingoer. Udover flamingoer vil vi også få mulighed for at fotografere den afrikanske flodørn. Søens strande tiltrækker ofte gazeller, zebraer og bavianer. Bogoriasøen er også en af de bedste steder, hvis du ønsker at se kudu, som er Afrikas næststørste antilope. Sidst på eftermiddagen fortsætter vi til Lake Baringo, Kenyas fugleparadis, hvor vi tilbringer to nætter på Samatian Island Lodge. Lodgen ligger på en ø i midten af søen og er omgivet af flodheste og krokodiller. Frokost i parken og aftensmad på lodgen. (Morgenmad, frokost og aftensmad)

Fredag 25. august 2017

I Lake Baringo lever der mange krokodiller, hvilket giver beskyttelse mod andre rovdyr, så mere end 400 fuglearter kan være i fred. Den store mængde af arter er søens største attraktion. I løbet af dagen sejler vi ud på Lake Baringo med de lokale Njempsfiskere og fotograferer imens den afrikanske flodørn går ned for at fange sit bytte. En god mulighed for at få fantastiske actionbilleder af flodørnen. Frokost og aftensmad på lodgen. (Morgenmad, frokost og aftensmad)

Lørdag 26. august 2017

Tidligt om morgenen er sidste chance for at fotografere den afrikanske flodørn inden rejsen fortsætter mod Rhino Watch Safari Lodge, som ligger i det centrale højland mellem Aberdare Mountain Range og Mount Kenya. Lodgen er beliggende med en storslået udsigt over det højeste bjerg i Kenya, Mount Kenya, og er vores base for anden halvdel af vores ekspedition. Omgivet af tre nationalparker er lodgen den ideelle base til fototure i forskellige miljøer og parkerne er de bedste steder i verden til at observere næsehorn. En stor fordel er, at vi kan være i parkerne hele dagen fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Dette giver os rigelig med tid til at fotografere uden stressen over at skulle forlade parken. Frokost i parken, aftensmad på lodgen. (Morgenmad, frokost og aftensmad)

Søndag 27. august 2017

I dag går turen til Solio Game Reserve, et privatejet Wildlife Conservancy som fokuserer på bevarelse af næsehorn. Der er ikke noget bedre sted i verden at observere næsehorn end lige her. Solio Game Resverve spiller også en vigtig rolle i beskyttelse og avl af sorte næsehorn i Kenya. Avlen har været så vellykket, at Solio har afgivet unge næsehorn til parker i hele Afrika. Desuden møder vi elefanter, bøfler, zebraer, giraffer, oryx antiloper, Thompsons gazeller, impalaer, vandbøfler og vortesvin. Der er også gode muligheder for at se løver og geparder, samt nok den bedste sandsynlighed for at se leoparder i Kenya. Frokost i parken og aftensmad på lodgen. (Morgenmad, frokost og aftensmad)

Mandag 28. august 2017

På safaritur i Aberdare National Park får vi gode muligheder for at se store flokke af elefanter, bøfler, vildsvin, en stor gruppe sorte næsehorn og dyr fra den store kattefamilie, herunder leoparden. En ting som slår dig, når du kører igennem parken er det imponerende landskab og de vulkanske Aberdarebjerge. Her er også en af de sidste uberørte regnskove i Afrika, tæt bambusbevoksning og åbne marker. De krystalklare vandløb vrimler det med ørreder. Parken har desuden over 250 fuglearter. Frokost i parken og aftensmad på lodgen. (Morgenmad, frokost og aftensmad)

Tirsdag 29. august 2017

Dagens safari går til Ol Pejeta Conservancy. Parkens areal på over 350 kvadratkilometer består af overdrev, skovklædte græsgange og akacieskove. Denne særlige park er Østafrikas største Black Rhino Sanctuary. Ud over sorte og hvide næsehorn er der i parken et fantastisk dyreliv, herunder grevyzebra, almindelige zebraer, hyæner, bavianer, netgiraffer, Jacksons koantiloper og andre antiloper. Ol Pejeta er også en Big Five-park, som indebærer at der findes elefanter, næsehorn, bøfler, løver og leoparder. Frokost i parken og aftensmad på lodgen. (Morgenmad, frokost og aftensmad)

Onsdag 30. august 2017

Vi fortsætter med at fotografere i Solio Game Reserve lige som ved det tidligere besøg. Frokost i parken og aftensmad på lodgen. (Morgenmad, frokost og aftensmad)

Torsdag 31. august 2017

Om morgenen fortsætter vi videre til Samburusletten i det nordlige Kenya. Her overnatter vi i to nætter på Elephant Bedroom Camp, som ligger bredden af Uaso Nyiro floden. Denne eksklusive teltlejr betragtes som en juvel i Samburu National Reserve. Lejren er omgivet af bjerge og jorden er dækket af tørre buske som langs floden bliver til grøn bevoksning. I parken bor der store flokke af elefanter, som kommer til floden for at bade, drikke og spise frugter fra palmerne. Udover elefanter ser man ofte løver og leoparder ved flodkanten tæt på lodgen. Frokost og aftensmad på lodgen. (Morgenmad, frokost og aftensmad)

Fredag 1. september 2017

Efter lidt morgenfotografering lige ved dit luksuriøse telt tager vi på safari. Uaso Nyirofloden med sine mange krokodiller er en livline for denne del af Kenya. Floden og dens skyggefulde træer har resulteret i en rig flora og fauna og sjældne arter, som kun kan findes her, såsom girafgazeller, grevyzebra, netgiraffer og beisa oryx. Bøfler, vandbukke, elefanter, giraffer og zebraer vandrer også fra de omkringliggende savanner til floden. Dette er en af grundene til, at området anses som et af de bedste til at se og fotografere leoparder, løver og geparder. Vi har også gode chancer for at fotografere den plettede hyæne, sortryggede sjakal og ørehunden. For fugle interesserede og fotografer er der registreret 365 forskellige arter og området omkring floden er naturligvis det bedste sted for fuglefotografering. Om aftenen afholdes en fantastisk afslutningsmiddag og i den forbindelse vil Brutus præsentere rejsens bedste billede. Frokost og aftensmad i lodgen. (Morgenmad, frokost og aftensmad)

Lørdag 2. september 2017

Om morgenen tager vi ud på den sidste safari. Efter den sidste safari tager vi tilbage til Nairobi og flyver hjem. På vejen vil der være en sidste oplevelse, når vi stopper ved en trærestaurant for at spise frokost. I træerne er der mange aber, der elsker at komme tæt på for at forsøge at snuppe et par godbidder. Dette giver muligheder til at tage et par gode portræt- og actionbilleder. Fly til Skandinavien er på egen hånd. (Morgenmad og frokost)

Denne rejse er en ”Save the Wildlife”-rejse, hvilket indebærer, at artbeskyttelse er et hovedemne under rejsen, og der er fokus på at skabe viden omkring emnet. Illegal jagt blandt andet efter løver, elefanter, og næsehorn er i dag en stor trussel mod arternes overlevelse. Næsehorn dræbes af krybskytter af hensyn til hornene. Men også løverene er truet, i dag findes under 2.000 løver i Kenta og under 35.000 løver i hele Afrika. Bare i Kenya er der hele 100 løver, som hvert år bliver dræbt. Det er derfor livsvigtigt at stoppe krybskytteri. Under denne rejse kommer vi til at høre meget mere om dette og hvilke aktiviteter, som laves for at redde dyrene. Under vores besøg i Solero Game Reserve vil vi også få mulighed for at møde vagter og andre mennesker, der arbejder for bevarelse af næsehorn. Denne rejse giver dig en unik mulighed for at fotografere og opleve disse fantastiske dyr i deres rette elementer samt lære mere om bevarelsesarbejde. Zoom Fotorejser bidrager også rent økonomisk ved at støtte en bevarelse organisation og ved at donere udstyr. Under de forhold, som det er praktisk muligt, overleveres dette i forbindelse med rejsen. 

HOTELL / LODGER

WINDSOR GOLF HOTEL & COUNTRY CLUB****

Windsor Golf Hotel & Country Club er et meget godt hotel beliggende i udkanten af Nairobi. Hotellet har 130 moderne værelser, alle med LCD-TV, digitale kanaler, telefon, skrivebord, saftety-box, gratis aviser og gratis Wi-Fi. Badeværelserne har badekar og regnbruser. På hotellet findes restauranter, café, barer, en golfbane, tennisbaner, pool og et fitnesscenter. www.windsorgolfresort.com

NGENCHE SAFARI CAMP****

Førsteklasses hotellet Ngenche Safari Camp er placeret med panoramaudsigt over floden Talek och Mara. Campen ligger inde i nationalparken og tilbyder 10 elegant indrettede telte med himmelseng, badeværelse med badekar og toilet samt en udendørs bruser. Foran teltene findes en privat terrasse, hvor du kan slappe af efter en lang dags safari. På hotellet findes også en meget hyggelig restaurant og bar. Gratis Wi-Fi. http://www.atua-enkop.com/#!mara-ngenche-safari-camp/cb9k

SAMATIAN ISLAND***+

Samatian Island er en privatejet 30-hektar ø i Lake Baringo, perfekt til fotografer. Resortet er bygget i afrikansk rustik logde stil. En perfekt afslapning i et magisk miljø efter en safaritur. Lodgens værelser er individuelt indrette og har bad og toilet. På lodgen findes også meget hyggelige fællesområder, en restaurant, en stor terrasse med udsigt over søen og en pool. www.samatianisland.com

RHINO WATCH SAFARI LODGE****

Rhino Watch Safari Lodge ligger i det centrale kenyanske højland med en fantastisk udsigt over Mount Kenya. Lodgen er omgivet af ikke mindre end tre reservater og er derfor et perfekt udgangspunkt for safari. Rhino Watch Safari Lodge tilbyder syv fine værelser og otte eksklusive telte i afrikansk stil med eget toilet/bad og en stor terrasse foran hvert telt. På lodgen er der også restaurant, bar, gavebutik og mulighed for spa-behandling. Lodgen har også gratis Wi-Fi. www.rhinowatchlodge.com

ELEPHANT BEDROOM CAMP****

Denne teltlejr ligger direkte ved Ewaso Nyiro River og er omgivet af Samburu National Reserve. Elephant Bedroom Camp er en førsteklasses logde med 12 eksklusive telte med eget toilet/bad og veranda. Loungen og restauranten er indrettet i safari stil og den store terrasse med udsigt over floden og alle dyr er det ultimative sted for afslapning mellem safaris. www.atua-enkop.com/#!elephant-bedroom-camp/cunp

PRIS

Pris per person: 48.500:- SEK                                                      

Prisen inkluderer:

  • Alle busturer ifølge programmet
  • Overnatning i delt dobbeltværelse på ovennævnte hotel/lodge
  • Måltider ifølge programmet
  • Safaris i jeeper ifølge programmet
  • Deltagelse af Brutus Östling på hele turen
  • Forskellige foredrag om dyrenes adfærd og bevarelse under rejsen og andre aktiviteter under rejsen
  • Lokal naturguide under hele turen.
  • Deltagelse af lokale rangers i parkerne
  • Alle drikkepenge, bortset fra til den lokale naturguide
  • Hotelskatter og andre skatter
  • Rejsedokumenter og praktisk rejseinformation før afrejse

Prisen inkluderer ikke:

  • Flybilletter t/r til Kenya.
  • Tillæg for enkeltværelse 9.900,- SEK
  • Alle udgifter af personlig karakter såsom drikkevarer ved måltider, telefonopkald osv.
  • Drikkepenge til lokale naturguider $10/dag
  • Afbestillingsforsikring og rejseforsikring. For mere information se vores hjemmeside under ”Andet” (Övrigt).

FLY

Hvis du/I ønsker bookning af fly hjælper vi mere end gerne med dette. Du er velkommen til at ringe os på telefon +46 470-466 40 eller send en e-mail til info@zoomfotoresor.se

FAKTA

Målgruppe: Fotografer der er interesseret i at udvikle deres viden om dyre- og naturfotografering.

Min/max antal: 8/12 personer.

Udstyr: Systemkamera med alt fra kort zoom eksempel 24-27 til teleobjektiv helst up til 500 mm, gerne med extender, etbensstativ er en fordel og hvis det er muligt en computer med enten Photoshop eller Lightroom.

Andet: For mere information om Zoom Fotorejser, vilkår etc. se vores hjemmeside under ”Andet”.

Valutakurs: 1 USD svarer til 6,80 DKK.

BOOKING

Du kan booke rejsen på vores bookingside bokning/zoomfotoresor.se (se link nedenfor) eller ved at ringe direkte til os på telefon +46 470-466 40.

Foto: Brutus Östling och Hans Elmqvist om inget annat anges.